Undertegnede har frivilligt valgt at sætte sig til tasterne
og berette om fodboldturen indtil nu og ja, som træner i LBI skal man være
totalt klar til at løse uforudsete opgaver (og de sidste 24 timer har virkelig
bevist at det kan vi).
Vi startede med at få løst de små småting med hvem der
skulle sidde sammen med hvem og i hvilken bus og efter et lille kvarter var alt
på plads og turen forløb absolut gnidningsfrit indtil kl. ca. 00.30, det gælder
både med hensyn til færgeoverfart, indkøb af diverse sukkerholdige produkter, i
både fast og flydende form og almen dannelse i bussen.
Efter det sidste stop på en af de tyske rastepladser, inden
det var tid til at sove, så var vi slet ikke forberedt på den ”dominoeffekt”
det udløste, da en spiller kom og fortalte at ”han havde vist glemt sin
rygsæk”, som indeholdte pas, penge og sygesikring, udenfor den, til stor
utilfredshed, lukkede Burger King.
Den store bus kunne i forhold til den meget stramme tidsplan
ikke vende om, så via mobiltelefonen blev den lille bus beordret retur.
Chaufføren i den var ”den store leder af turen”, Jacob, som codriver havde en
voksen uden kørekort. Omvejen betød at den lille bus ikke kunne indhente den store,
så Jacob blev tvunget til at tage det lange sure træk til Italien, uden at
blive skiftet ud, samtidig med chaufførskiftet i den store, samt han derfor
ikke var med fra morgenstunden, hvor overblikket virkelig blev udfordret straks
fra vi blev vækket.
Chaufførerne valgte lidt overraskende at slette det lovede
morgenmadsstop og trak den i stedet for til sidste øjeblik med at informere de
sovende passagerer om at nu var man ved Gardaland, til 1200 meter før man
ankom. Fra den blide stemme lød i højtalerne og til bussen skulle køre igen,
der var ca. 4 minutter, for at overholde den igen stramme tidsplan. Så der stod
pludselig 31 spillere og 5 søvndrukne ledere og vidste hverken ud eller ind.
Henrik Stilling, som er med i lederteamet, valgte at tage over efter Jacob, som
stadig manglede 1 times kørsel og nåede at sige ”ha` en hyggelig dag, vi henter
jer klokken 18.00” og han valgte så i farten at lade kassen med de 84 armbånd
stå tilbage på parkeringspladsen.
De blev heldigvis fundet, i de 36 LBIeres søgens efter
morgenmad og toiletter til morgenbesøget og da det kunne ikke lykkes, så kunne
vi i stedet for bruge tiden til at finde det sted hvor nøglerne til
campinghytterne skulle udleveres, det nåede HS hellere ikke på de 4 minutters
pause, fordi dem stod de pludselig og manglede desperat, hjemme på campingpladsen.
Undertegnede kan kun fortælle hvad der skete i den store
forlystelsespark og det glædede vi os til, så det var dejligt at kunne blive
lukket ind, kl. 10.43, først pga. det sene åbningstidspunkt og dernæst lidt
fordi man ikke lige startede til tiden og senere fordi køerne var enormt
lange….men vi kunne jo selvfølgelig have stillet os op ved porten fra start…..!
Alle hyggede sig og vi aftalte at vi skulle mødes og tage
stilling til om alle kunne holde til at blive i parken til klokken 18.00. Til
alle lederes overraskelse valgte alle at tage gåturen hjem, som af chaufførerne
og Kim var udmålt til 3,5 kilometer, allerede klokken 13.00. Humøret var hørt
og vejret var med os, så vi tog oppakningen på ryggen og travede derudaf. Vi
fandt søen, kunne heldigvis vurdere hvor campingpladsen lå ude i horisonten og
skulle bare følge søbredden indtil der stod Bella Italia.
I en gruppe med spillere i mange aldre og køn, samt en
ledergruppe hvor der også er del spredningen i hvad fødselsår man er fra, kan
ens udgangstempo og udholdenhed være meget varierende, men heldigvis var ruten
nem……..troede førertruppen. Da man endelig var nær målet, havde bagtruppens
ledere endelig fundet en mobil med strøm på og beordrede alle til at stoppe
øjeblikkeligt, da de var faret vild i byen (man skulle jo bare følge
søbredden). Efter en times søgning, lykkes det endeligt at finde alderspræsidenten
og hans hjælpetræner, som havde taget sig kærligt af de bagerste 9 spillere.
Glæden var stor og da de værste skideballer og grimme gloser
var afleveret, så meddelte den pågældende træner, at nu var det slut med at
høre efter hvad andre sagde, ”nu kørte han selv resten af turen for hans
spillere”.
Det måtte vi andre selvfølgelig være indforstået med og
derfor turde vi heller ikke skride ind, da selv samme træner, tog hele sit
følge af hjælpetrænere med i LIDL, hvorefter han igen for vild og hele hans U15
trup sad alene tilbage, da spillermødet skulle starte kl. 17.00.
Man kan også lige nævne at det hårdt prøvede lederteam også
har måtte stå skoleret over for vores trofaste chauffører, som efter 3 år
sammen med os, endnu ikke mener at vi har forstået hvordan de skal behandles og
da de så først fik nøglerne til deres værelser udleveret kl. 15.00, pga. af
manglende rengøring, så var ingen vist mere i tvivl om at de ikke følte sig
elsket.
Slutteligt vil jeg gerne berolige alle, at på trods af de
nævnte episoder, så har alle det rigtig, rigtig godt og er klar til aftens
indmarch og kamp i morgen.
DET ER SJOVT AT SPILLE FODBOLD I LBI………!!!
Hilsen
Troels
